Vi venter på sneen :-), Men behold vinterdækkene på!

Her først i januar har vi stadig ikke set sne her i Nordjylland i denne sæson.
Men derfor bør man beholde sine vinterdæk på 🙂
Til april er det 16 år siden at jeg åbnede forretningen og ingen af de foregående sæsoner har sneen ladet vente på sig så længe.
Men det er med til at man får en falsk tryghed, for vejtemperaturen er tit omkring frysepunktet. Især om morgenen.
Man kan derfor stadig godt forsvare at køre med vinterdæk, selvom der ingen sne er.
Forleden dag var min kone ved at ryge ud af en rundkørsel , fordi hun på grund af den høje ude temperatur, glemte at der godt kunne være glat.
Så kom nu med den sne!!!!!!!!!!!
Tænk på at hvis ikke vi får noget frost så overlever alt det kryb som normalt bliver naturligt reduceret hver vinter.
Så bliver vi ædt op af myg til sommerfesten, og bilerne bliver møjet til af insekter på en varm sommerdag.
Ungerne kan heller ikke bygge snemænd uden sne.

Men skyldes det klimaforandringer? Eller er det bare helt tilfældigt ?
Januar-februar-marts 2013 var heller ikke en speciel god vintersæson for os dækfolk og oktober-november-december blev heller ikke en god sæson, så et eller andet er der sket.
Vi har ikke fået det store rykind hvor folk var fuldstændig ligeglade med hvilken vinterdæk eller hvilken fælge de fik, bare de kunne få noget på så de kunne stå fast.
Forrige år solgte vi ekstremt mange snekæder. Selv til folk der bare skulle køre her i området.
Normalt er det kun folk der skal på skiferie der køber snekæder, men det år kunne man med fordel montere dem når man skulle køre rundt i Danmark.

Den anden dag hørte jeg at de havde fået en smule sne i Sydspanien.
Og i Usa har de i dag minus 40 grader nogle steder.
Men i Danmark som ikke er kapslet ind i bjerge, har vi i dag 6-8 plus grader , MMMMM Mærkeligt ikke?
Hvad sker der?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Current month ye@r day *